Billig online kønsscanning fra uge 12+0

Jeg “stødte” på Scannings-huset første gang tilbage i marts, da jeg efter en nakkefoldsscanning af mit tredje barn, blev nysgerrig på kønnet. Hende der scannede mig fik nemlig sagt “ham”, og på et af billederne synes jeg også at ane en lille “tap”. Men usikkerheden fik mig til at blive endnu mere nysgerrig, og jeg kunne ikke vente 8-10 uger til gennemscanningen.

Ved grundig søgning på uundværlige Google finder jeg hurtigt ud af, at priserne i mit nær område (Vestsjælland) ligger på mellem 500-900 kr. for en kønsscanning. Det er sikkert en god og fornuftigt pris – men jeg havde håbet på noget billigere må jeg indrømme.

Så dukker Scannings-huset i Silkeborg op på min skærm. Der er dælme langt, tænker jeg. Men jeg tjekker hjemmesiden ud, for der står noget på Google om en online vurdering af ens eksisterende scanningsbilleder.
Halløj! Så kan jeg da lige love for jeg spærrer øjnene op.

Især da jeg ser at det kun koster 150 kr. og “reglerne” er simple:

  • Du sender dine scanningsbilleder til jordemoder Lisette Bjerregaard på enten mail eller sms. Det er vigtigt billederne er taget fra 12+0 og derefter, da det ellers er for usikkert at vurdere kønnet.
  • Du sender 50kr via MobilePay – det er prisen for vurderingen af billederne, og vurderes det der at kønnet kan fastslås (aldrig 100 %) sender Lisette mail eller sms retur til dig, når vurderingen er færdig. Her skriver hun om kønnet kan fastslås eller ej.
  • Kan kønnet fastslås, skal du sende 100kr mere via MobilePay, og når disse er modtaget, går Lisette igang med at udvælge et af de fremsendte billeder hvor der tegnes og markeres, efterfulgt af en skriftlig forklaring på hvordan hun er nået frem til bestemmelsen af kønnet, som sendes retur til dig.

Ønsker du ikke at benytte dig af ovenstående metode, kan du også foretage bestillingen via webshoppen på hjemmesiden. Her lægges der 150 kr i kurven, og hvis kønnet ikke kan fastslås, er det kun 50 kr. der trækkes fra dit kort når vurderingen er færdig.

Som skrevet er det aldrig 100 % sikkert med en kønsvurdering så tidligt, men jo længere henne du er når du får foretaget scanningen, og hvis billederne er gode, og ikke for “grumset”, er der større chance for, at kønnet kan ses tydeligere.

Jeg fik foretaget nakkefoldsscanning da jeg var 12+2, og havde et par gode billeder så Lisette kunne se, at det var en lille dreng der lå derinde. 
Ganske rigtigt – efter gennemscanningen i uge 21+ har vi fået bekræftet at det er en dreng vi venter.

Vil klart anbefale at man benytter denne nemme, smarte og billige måde at få vurderet kønnet på sit kommende barn på. Samtidig er det super god service og Lisette er virkelig dygtig og imødekommende.

Læs mere om Scannings-huset.dk her

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *