Når det hele kører på skinner

Kender I det – der er perioder i ens liv hvor man bare føler alt vælter ned over én, og så er der de perioder hvor man synes det hele det bare kører.

Sådan har jeg haft det i langt tid nu, og det fortsætter bare.

2018 var et dårligt år for alle i vores lille familie på alle punkter. Alt var kaos, alt endte i diskussioner, og der opstod problemer på både jobs, i skolen og på tværs i familierne.

Ved ikke hvad pokker det skulle til for, men det virkede uoverskueligt at sætte en fod for døren, og få det hele stoppet. For hvor skal man starte?

Vi startede i familien. Herhjemme fik vi talt ud om alle de sure opstød vi efterhånden havde fået opbygget mod/med hinanden, og indragede også børnene til at komme med deres syn på det hele. Det ar virkelig rart at få sat ord på alle vores observationer og følelser. Jeg blev så stolt af at høre hvor gode drengene var til at tale om tingene, og komme med løsninger til, hvordan de ville være med til at gøre det bedre herhjemme.

Økonomien så heller ikke for god ud, så den skulle også granskes igennem. Vi fandt ud af hvor man kan spare, hvor meget man kan spare og dermed sørge for at der er flere penge tilovers til de sjove ting vi så godt kan lide at foretage os sammen – både med og uden børn.

Læs mere om Lunar Way her – og få et gratis Visa kort

I skolen havde vores store dreng problemer med koncentrationen, og det endte med lavt selvværd og respektløshed overfor de andre elever, samt lærerne. Samtidig kæmpede han med en føløse af, at føle sig som “det fjerde hjul” når han besøgte sin far og hans familie, hver 14. dag. Han følte sig anderledes, fordi de har deres hverdag derhjemme, som på nogle punkter var anderledes end den vi har. De har nogle andre regler og forventninger end vi har.

Alt det, og alt det kaos derhjemme havde simpelthen været for meget for ham, og da han ikke vidste bedre så blev han bare en bandit på alle punkter.

Efter vores snak hjemme, og derefter med hans far og skolen, fik vi stille og roligt guidet ham på rette vej, og det er endt så godt at dette skoleår har vist sig at være det bedste for ham. Hans selvtillid er i top, han er dygtig i skolen, blevet bedre til at bede om hjælp, og holder sig ude af konflikter. Det er så dejligt at have ham tilbage til sit “gamle” jeg, og mærke hans glæde ved at gå i skole og lege med vennerne.

Milas og Sebastian nyder solen i Egypten

Vores yngste kæmpede også i sin klasse, som er en klasse på hele 29 elever, hvoraf største delen af dem er drenge. Det var tydeligt fra starten af, at de alle ville kæmpe om pladsen som den seje dreng i klassen. Der blev bandet en del, og der var uro i klassen og manglende respekt når lærerne snakkede. I frikvarterende udviklede vilde lege sig til slåskampe, og det var en ked af det dreng der kom hjem hver dag.

Det tog langt tid at få styr på den del da det ikke kun involverede ham. Men vi er ikke herre over hvad de andre børn gør, må og er opdraget til, så vi måtte tage hånd om ham alene, og lære ham at undgå visse personer i en periode, og at undgå konflikter og slåskampe.

Da der kom styr på det, begyndte det at ramle i vores familier på kryds og tværs. Der var en skilsmisse tæt på ramte os alle, en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, ludomani og alzheimers.

Men som alle andre familier kæmpede vi alle os igennem det. Nogle ting kan der ikke ændres på, men det er noget man kan lære at leve med. Ting bliver sat i perspektiv på en anden måde, og man lærer at værdsætte små ting i livet i stedet for at gå op i limningen så snart man rammer en mur.

I marts rejste vi alle fire til Egypten i 14 dage for at koble af, og lade batterierne op. Men vigtigst af alt for at være sammen allesammen, uden iPads, telefoner, Playstation, job, lektier, sport og alt det hurlumhej der følger med når man er en almindelig dansk børnefamilie.

Mor her nyder udsigten og varmen mens ungerne boltrer sig i vandlandet på Aqua Jungle Park i Hurghada

Find billige rejser til Egypten med All-Inclusive på Detur.dk

Aldrig har vi grint, spillet kort, oplevet og hygget os så meget som de to uger. Ingen ville hjem igen, og vi snakker allerede nu om at tage ud at rejse igen inden lille Valdemar kommer til verden i september. Meeeeen det må nok udsættes lidt, da vi også har købt ny bil, og har en del der skal spares op til i 2020. Men om det i senere indlæg 🙂

Men den hygge og sammenhold vi havde på ferien, har vi bibeholdt efter vi kom hjem. Selv ungerne leger mere sammen end de nogensinde har gjort før. De er blevet bedre til at enes og “bære over” med hinanden i bestemte situationer, som førhen kunne få dem til at stejle fuldstændigt.

Alt i alt – så er den noget af en rejse vi har været ude på det seneste år, og jeg må indrømme jeg sagtens kunne have været foruden dem alle. Men på den anden side, så tror jeg ikke vi var endt her hvor vi er i dag. Det hele kører på skinner, og vi har ikke de store bekymringer udover det sædvanlige med madplaner og indkøb – hvem gør hvad – hvad skal vi spise osv.

Familien samlet – et meget sjældent billede. Vi skal blive bedre til at få taget fælles billede når vi er samlet

Uanset hvordan jeres familieliv er, kan jeg kun anbefale at man får en dyb sank i ny og næ. Få talt det hele ud jer voksne imellem, og inddrag endelig børnene med deres input til eventuelle forbedringer, og giv plads til at fortælle hvordan de oplever jer som familie. Det er guld værd i sidste ende

Læs også mit Blog indlæg om når man får nok af andres meninger her

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *