Mor til gamer-børn

Vi har henover sommeren erfaret at vores to børn – især den store – er alt for afhængig af gaming.

Spillet Fortnite har taget over i vores lille familie, og styrer simpelthen vores børns opførsel i løbet af en dag.

Det er skrækkeligt at indrømme, for vi svor at vi ALDRIG ville lade det nå så vidt for vores børn. De har altid været gode til at lege – især ude – og opfindsomme og kreative. Interessen for computer og PlayStation startede hos vores den store dreng da han var otte år. Vi investerede i en PlayStation 4 til ham, fordi “sådan én har alle andre i skolen også”.

Inden længe blev det ret populært det gaming der, og inden længe ønskede lillebror sig også en PlayStation. Han spillede nogle andre spil – sådan mere fodboldspil, og racerspil. Men den store blev af vennerne introduceret for Fortnite, som på daværende tidspunkt var forholdsvis nyt.

Fotnite kan spilles på PC, nyere mobiler eller Playstation, og er et meget populært spil.

Stille og roligt har vi bemærket hvordan den store har ændret adfærd, fået lav selvtillid, ofte er uvenner eller har konflikter med vennerne osv. I starten tænkte vi ikke over, at det havde noget med spilleriet at gøre, vi troede det var skolen eller sådan noget pre-teenager halløj han havde gang i.

Det eneste det drejede sig, var at spille efter skole og efter spisetid. I weekenderne skulle også spille. Når vi havde gæster så vi ikke børnene, for de sad ovenpå og spillede. Ofte har vi da fået kommentarer fra andre om deres ikke-tilstedeværelse, men vi har bare tænkt at, sådan er børn jo nu om dage.

Desuden legede de ikke sammen med deres venner mere. “Vi snakker jo over Fortnite og spiller sammen”. Så intet socialt samvær med vennerne andet end i skolen. Det endte også i konflikter – børnene havde simpelthen glemt hvordan man kommunikerer, hvordan man behandler andre, og vigtigst af alt, hvordan man opfører sig og viser respekt for andre – især lærerne. Intet af dette eksisterede i klassen. Alle havde Fortnite og gaming på hjernen, og det gjaldt bare om at få fri fra skole så man kunne komme hjem og spille igen.

Fritidsaktiviteter blev sprunget over, “det er kun idag mor, jeg lover at tage af sted næste torsdag”.

Hverdagene blev fuld af diskussioner om at slukke for spillet når vi sagde det, de gad ikke komme ned og spise, og når de endelig kom ned så var menuen ikke god nok. Bad var helt udelukket – det gad de fandme ikke, og det var bare diskussion på diskussion på diskussion. Skruen uden ende følte vi.

Værelserne roede med skåle, glas og madrester. Skraldespandene under skrivebordene blev ikke ramt så skrald og papir lå og flød på gulvet. Hunden kom ofte ned med slikkepinde hængende i hårene i ørene og tyggegummi i hårene på maven, og hvem ved hvor meget han har fået snasket i sig at lækkerier han har fundet på deres værelser i tidens løb.

Tre dage ind i sommerferien fik vi nok. Den store havde spillet hele første sommerferie dag væk, og efter SÅ mange timer foran skærmen gad han ikke slukke spillet for at få søvn. Han havde lige tabt et game og var virkelig sur, og han skulle have hævn over ham der havde skudt ham. Han hylede og skreg og han er altså 10 år – snart 11 år, så det var virkeligt er sjældent syn der mødte os. Meget skræmmende faktisk.

Skrivebordet står helt uberørt. Det plejer ellers at være optaget af vores store dreng der nærmest er limet til stol og bord når der spilles Fortnite på hans PS4. Men det er slut nu!

Dagen efter spillede han nogle timer igen, og han blev uvenner med en tæt kammerat pga. grimt sprog da de spillede sammen, han råbte og skreg og bankede i bordet og trampede i gulvet, og da vi kaldte ham ned påstod han at det var helt normalt at råbe i det spil og smadre ting, og desuden var han ligeglad med om han havde nogen venner. Han truede også med at stikke af hjemmefra hvis vi ikke lod ham gå op og spille igen.

Der blev det bare for meget….

Vi afholdte familiemøde, og her informerede vi børnene om at vi ville tage deres PlayStation fra dem en måned. Altså det meste af sommerferien. Alt der omhandler Fortnite – YouTube videoer, Blogs osv. – var bandlyst. De skulle udrenses fuldstændigt for det spil der og nu skulle der andre boller på suppen.

Børnene reagerede som forventet, men vi trøstede dem og var forstående, for vi vidste godt det måtte være svært for dem, og det støtter vi dem i. Det er jo en afhængighed de var kommet ud i, og det var vores skyld at vi ikke havde taget hånd om det noget før. Det skal lige tilføjes at vi mange gange tidligere har haft forbud mod spillet, men det har kun været nogle dage ad gangen.

Vi snakkede efterfølgende om hvordan de plejede at være, hvad de godt kan lide at lave, hvad vi som familie plejer at foretage os sammen, og hvordan de synes det er nu. Det gjorde dem rigtig kede af det, for det gik pludselig op for dem at vi havde ret. De havde været al for fraværende, og glemt hvad der er vigtigt for dem.

Prøv så lige at spørge om det hele vendte på en tallerken fra første dag uden spil?! Hold da op nogle engagerede og friske drenge der kom ud af det. De hjælper til i hjemmet, klarer deres pligter, husker hvad der bliver fortalt til dem, husker hvad reglerne er uden vi skal fortælle det igen og igen. De leger også sammen som brødre – hvilket de ikke gjorde før. De finder på aktive ting at lave – både sammen og hver for sig – og deltager glædeligt i ting vi laver sammen som familie. Diskussionerne er blevet betydelig mindre, de accepterer de ting der bliver sagt, hjælper med madlavningen i stedet for at brokke sig over den, og er med ude og handle ind til maden.

Husk du som forældre bærer en stor del af ansvaret for om dit barn bliver afhængig af spil. Det er vigtigt der fra starten af sættes klare grænser.

Vi hygger alle sammen og er sammen på en helt anden måde end før. Vi har nærmest aldrig haft det bedre efter det Fortnite blev fjernet.

Nu er det snart tid til at de må spille igen, men aftalen er én times spil dagligt. De har fået et stopur så kan de selv fordele tiden i løbet af dagen.

Vi har alle lært af denne situation, og vi lader aldrig nogensinde noget nå så vidt igen. Jeg er sikker på vi har været heldige at det gik som det gik, for jeg ved der sidder flere derude som slet ikke ved hvordan de skal håndtere det.

Vi har selv søgt hjælp på nettet, men er ikke blevet klogere – synes faktisk at de fleste “10 ting du kan gøre for at hjælpe din barn” er mega dårlige. De fleste anbefaler at man støtter barnet og sætter sig ind i spillet, for at forstå deres afhængighed. De anbefaler også at man bakker op omkring at e-sport er blevet populært og den del af det danske samfund. Det har jeg ikke en dyt tilovers for.

Min bedste anbefaling er at gribe til handling med det samme, lad det ikke nå videre hvis du kan fornemme/mærke at det er ved at være for meget. Man mærker tydeligt at deres adfærd ændrer sig.
Lav stramme regler fra starten af, og hold fast i det du har sagt. Lad dem ikke løbe om hjørner med dig. Snak med andre forældre af de venner de omgås med, og gå evt. sammen og lav samme regler for jeres børn. Vi har oplevet stor opbakning omkring at de ikke måtte spille en måned fra forældre der har sagt at det var fedt at have besøg af vores børn, fordi deres børn heller ikke spillede den dag. De havde lavet alt muligt andet, og det var længe siden de havde oplevet det

Den bedste anbefaling jeg kan give via link, er denne side på Ludomani.dk som giver råd og vejledning til afhængighed. Råd og vejledning til forældre

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *