I tidligere Blog indlæg, skrev jeg om vores store dilemma herhjemme – nemlig at nå til enighed om navnet på vores kommende søn.

Vi var dybt uenige fra starten af, da vi fik af vide at vi venter en dreng.

Vi have en masse pigenavne som vi begge var enige om, men drengenavne – det var straks værre.

Vi var dog ikke SÅ langt fra hinanden med navne som vi var med vores første fødte, meeeen jeg var ikke helt tilfreds med mange af de forslag Kasper kom med, og sådan have han det også med mine forslag. Han havde dog en mani med at synes at navnene jeg havde som forslag, mindede om navne på dyr, og mærkelige mennesker han har mødt i sit liv, og jeg fik seriøst en følelse af, at nu var løbet kørt – i forhold til at nå til enighed altså. Jeg var sikker på jeg ikke ville få min vilje denne gang.

Vores kommende dreng som vi endelig har fundet navn til, men nemt var det ikke helt

To navne ender med at være i spil, og til en familie sammenkomst med Kaspers familie, fremlægger jeg de to navne. Der er ingen tvivl – familien er klart fan af mit navne forslag.

På vejen hjem i bilen, siger Kasper, at hvis jeg giver ham et kys, så får jeg lov at vælge navnet.

Øhh what!?! Slipper jeg med et kys? Jeg tænkte straks der lå flere skumle bagtanker bag hans ord. Men næh nej, der skulle blot et kys til og så var “krigen” slut.Tro mig han har fået mange kys siden 😉

Så nu er navnet på plads, så mangler vi bare alt det andet praktiske. Men der er heldigvis nogle måneder endnu til at nå det i.

Den søde ventetid…

Til de nysgerrige – så skal vores søn hedde Valdemar. ♥