Tre fødselsberetninger – akut, planlagt og almindelig

Da vi fandt ud af at jeg var gravid for 3. gang, vidste jeg at det denne gang ville blive en fødsel ved PKS – planlagt kejsersnit.

PKS kan for nogen virke som en let løsning for at slippe for vaginal fødsel, men for andre – der iblandt mig – være en nødvendighed.

Jeg blev mor for første gang som 26 årig. Sebastian kom til verden den 13. november 2008, og jeg var dengang helt uanende om hvordan en fødsel ville være, som alle andre førstegangmødre.

Da vandet gik den 11. november kl.5:30 vidste jeg dog at nu var der ved at ske noget. At der så skulle gå 18 timer med hårde veer, frustration, manglende hjælp og forståelse, tårer, sved, råben og skrigen, for til sidst at ende med min ufødte søns liv var i fare og akut kejsersnit – det kunne ingen forudse. Men det var det der skete, og der var ingen tvivl om, at den oplevelse sagtens kunne have været foruden, hvis personalet blot havde lyttet til mig, og havde haft bedre øje med mig og mit barn.

26 år gammel og netop blevet mor til Sebastian ved akut kejsersnit

Planlagt kejsersnit der blev til normal fødsel

Da jeg som 29 årig blev gravid med mit 2. barn – Milas, sad oplevelsen fra første fødsel stadig printet i hovedet på mig. Jeg var fra starten af skræmt over den forestående fødsel, og havde lange snakke med min jordemoder, som var en anden end ved første graviditet. Hun kunne fortælle at hun kunne læse sig frem til at der havde været komplikationer med min krop. Forstået sådan at jeg havde kraftige veer, men slet ikke var åben nok til at føde, og så var der også andre ting der spillede ind. Vi aftalte at jeg skulle have PKS for at sikre det ikke skulle ske igen, at min krop sagde fra, og at det måske kunne sætte min søns liv på spil som sidst. Men en måned før fødslen, besluttede jeg mig for at føde vaginalt. Det fortrød jeg. Min krop sagde fra igen og jeg mistede alt for meget blod, revnede indvendig, og måtte syes 16 cm. i alt. Efterfølgende var jeg meget syg pga. blodtab, og der gik infektion i underlivet hvor jeg var blevet syet. Det tog mig meget lang tid at komme til hægterne, og jeg fortrød jeg havde født selv. Det var ingen fed oplevelse som jeg havde regnet med.

Blev mor for 2. gang som 30 årig til Milas. Han er født vaginalt men med mange komplikationer der gjorde jeg mistede meget blod og var syg i langt tid efterfølgende

Sidste skud stammen

Da vi så syv år efter Milas blev født, igen stod med en positiv graviditetstest, så var der ingen tvivl omkring hvordan fødslen skulle foregå. Jeg ville have planlagt kejsersnit – PKS. Jordemoderen var heldigvis den samme som sidst, og helt enig – denne gang skulle være en god oplevelse uden stress og jag og komplikationer i nogen grad.

Positiv graviditetstest – barn nummer tre

Men op til den forstående fødsel kunne jeg godt mærke at jeg blev nervøs. Tankerne og oplevelsen fra første fødsel sad stadig dybt i mig. Min jordemoder beroligede mig med, at det ville foregå ganske roligt, og jeg var faktisk den eneste der skulle have PKS den pågældende dag, så jeg kunne selv bestemme tiden hvis jeg ville. Valgte kl.7:15 så min fastning ikke skulle føles al for lang (skulle faste ni timer inden), bliver nemlig dårlig hvis jeg ikke kan få vand eller mad når jeg vågner.

Men dagen derpå skulle vise sig at være enormt lang. Kort fortalt – Valdemar skulle have været ude ved PKS senest kl.9 havde de regnet frem til med evt. ventetid på portør, læger, assistenter, kirurger osv. Han var ude 13:28!

Ja – sådan ser man ud i Holbæk Kommune når man skal have kejsersnit. Ingen makeup, støttestrømper, underbukser (med gylp!?) og en skjorte.

Planlagt kejsersnit – sådan foregik det

Vi ankom til fødegangen kl.7, hvor vi blev tildelt den stue som jeg skulle bo på de næste dage sammen med vores nye barn, Valdemar. Vi var spændte – det er lidt syrealistisk at vågne en helt almindelig mandag og køre mod sygehuset, og så vide at næste gang vi sidder i bilen på vej hjem, så har vi vores baby med. Jeg havde hjemmefra sørget for at have været i bad, neglelak på fingrene var fjernet, hårene blev fjernet “dernede”, og der ingen makeup rester er i ansigtet, eller creme på kroppen. Jeg hoppede i mit “fødsels dress” bestående at støttestrømper, halvlange underbukser og en skjorte. Og så lå vi bare og ventede…

Ventetiden var lang. Planlagt kejsersnit kan ikke altid planlægges åbenbart.

Kl.9 kom jordemoderen ind med saftevand til mig. Da ved jeg at der i hvertfald vil gå to timer endnu da man ikke må have drukket væske to timer før PKS. Der er sket noget som gør, at operationsstuen der var klargjort til mig, skal bruges til en anden akut. De tør ikke sige hvornår de er klar, men jeg vil høre nærmere. Vi hører intet før det banker på ren til vores stue kl.12:30. Der står en portørog spørger om jeg er klar – for så kører vi.

Fik et øjeblik flashback til for 11 år siden hvor jeg blev hentet til akut kejsersnit. Jeg kan mærke jeg er nervøs – ventetiden har været for lang, og jeg har haft lang tid til at tænke på det der nu skal ske. Jeg var skræmt men sagde ikke noget til min bedre halvdel – Kasper. Han var også nervøs for han er ikke god til nåle, blod og læger generelt. Men han var sej for min skyld, og jeg for hans.

Farmand får et par lure på de godt fem timer vi venter på at operations stuen er klar

Det hele går meget hurtigt – synes ikke det var så stille og roligt som de lovede. Men de var også bagud med deres tidsplan. Operationsstuen er kold, og der står alt for mange mennesker, som åben snart skal deltage. De vil alle hilse, men jeg vil bare gerne have det overstået. Kan ikke huske hvad de hedder og hvad deres titel er alligevel, så det kunne sgu være lige meget. Der bliver snakket på tværs af lokalet samtidig med jeg bliver koblet til en masse slanger, får lagt drop og blokade i ryggen. Får kigget op foran mig hvor Kasper sidder ved mig, og havde han ikke haft en blå hat på, var han gået ud i ét med den hvide væg bag ham. Jeg sagde til ham at han godt må gå hvis han var dårlig, og vi aftalte derfor at han blev hentet når Valdemar var ude. Mærkede en varme og ubehag i numsen, som hurtigt bevægede sig ned til benene, og bum – så var jeg følelsesløs, og alt gik stærkt derfra. Jeg kunne mærke jeg blev bange, og følte ubehag – noget jeg genkendte fra sidst også. Det var ubehageligt og klaustrofobisk ikke at kunne flytte sig – jeg var som lammet og følte mig holdt fast pga. alle de slanger og maskiner omkring mig. Et klæde blev sat op ved mit bryst så der var afskærmet så vi ikke kunne se selve operationen. Jeg kunne tydeligt mærke at der blev skubbet og hevet godt i min mave. Der lyder et plask, en jubel og til sidst et skrig – Valdemar er ude kl.13.28.

Valdemar blev født ved PKS den 16. september 2019 kl.13:28. Vejede 3805g og målte 53 cm

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *